Polen - lørdag den 2. april 2016


Fra Altentreptow via Neumunster og hjem

Tilbage

Morgenstund har guld i mund. Vi var ved bageren kl. 6.45, så ud at finde en plet, hvor vi kunne drikke vores morgenkaffe.

Vi havde aldrig været i det outlet mekka, der ligger i Neumunster, så det tjekkede vi lige ud. Et på strømpebukser var hvad det blev til. Der var grænsekontrol og en masse tyskere, der ville på ferie i Danmark. Klokken 15.00 parkerede vi på Ågade 15 i Kolding. Vi skulle lige se Gitte og Hans’s ny erhvervelse - en lækker lejlighed på 2 sal.

Nu er vi atter hjemme efter en dejlig tur. Jeg havde som sædvanligt en del tidsskrifter med, men denne gang har dagbogen taget tiden. Jeg har dog læst en spændende artikel om Morten Strunge - ham med Onfone. Han er nu i gang med at lave Mofibos, så vi kan læse bøger, når vi er på farten. I stedet for at tjekke Facebook når vi lige har ti minutter. Han er 29 år og uden nogen større uddannelse. Så det med, at hvor der er vilje, er der en vej - det holder stadig.

Vi ses Marie

1